Jens Nielsen Løvenbalk, til Aunsbjerg

Jens Nielsen Løvenbalk, til Aunsbjerg

Han eide Aunsbjerg fra 1391 til 430

Ridder og riksråd i Nordjylland

• Jens var født på Aunsbjerg, Han var sønn av Niels Eriksen Løvenbalk og Sophie Johansdatter von Rantzau
• Han giftet seg med Ellen Pedersdatter Munk. De hadde barna Erik, Maren, Gjertrud, Ellen og Margrethe
• Jens giftet seg for 2. gang med ukjent kvinne som hadde et delt skjold i sitt våpen, De hadde barna Mogens og Sophie
• 1390 Jens Nielsen Løvenbalk er nevnt
• 1396 Han ble landsdommer i Nørrejylland, da dronning Margrete 1. arrangerte rettferdighetsadministrasjonen i sitt rike.
• 1397 Han er ridder og riksråd og navnet hans er på mange dokumenter.
• 1404 Han kjøpte Odsgaard (Middelsom herred) av Jens Brandsen og hans søster, men oplod til dronning Margrethe
• 1405 Jens Nielsen drepte Jens Jensen Brok av Clausholm, og ble derfor dømt i Helsingborg til en ydmykende og kostbar dom til den dreptes slekt og faren Jens Andersen Brock som var en stor mann på Jylland
• 1424 Jens angir selv å være 80 år gammel, Han var en av de verdslige stormenn som avla vitnesbyrd i prosessen om Sønderjylland
• Han lever i 1430, men dør før 1438

Kilder:

1. [S2] Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen. Danmarks Adels Aarbog. Dansk Adelsforening, DAA 1903:289.
2. Prange, Knud. Fru Johanne i Vindum - en studie over slægtskab mellem højadel og lavadel. Heraldisk tidsskrift 1984.
3. https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I9634&tree=2
4. http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Loevenbalk/Loevenbal...

   ---

til Aunsbjerg og Odsgaard (Middelsom H.), som han 1404 købte af Jens Brandsen og hans søster, men oplod til dronning Margrethe, angiver sig 1424 at være 80 år gammel. 1396 landsdommer i Nørrejylland, 1397 ridder og rigsråd, dræbte Jens Jensen Brok af Clausholm, og måtte derfor 1405 i Helsingborg slutte en ydmygende og kostbar sone med den dræbtes slægt, var 1424 en af de verdslige stormænd, der aflagde vidnesbyrd i processen om Sønderjylland, levede 1430, angives at være død 1438.

Han ejede og beboede Avnsbjærg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 år gammel og i 40 år har siddet i Rigens Raad, skulle han være født 1344, men denne angivelse er måske næppe fuldt pålidelig. Man finder ham i hvert fald ikke nævnt før 1390, men da må han ganske vist også have været en fremragende mand, thi da dronning Margrethe 1396 ordnede retsplejen i sit rige, satta hun Jens Nielsen Løvenbalk til landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige embede han endnu beklædte 1426. Forordningen om dette udstedt i Viborg lyder: Ocj haffue vy sætt Jens Nielsson aff Awenszbergh till Lantzdömer i nörre Iudlandh po konningens væynæ, och haffwe vy hanum beffalet at han scall so alle dömme rætt oc skæll emellem, som han wil antsware for Gud oc for koningen oc for oss po hans veynæ, ther haffuer han oc sagt ja til, so lenge som nyttæ er oc han scall ther vedhær bliffue".

Mest kendt for efterverdenen blev han måske for efterverdenen ved den ydmygende sone, som han 1405 måtte indgå over en anden jysk herremand, hr. Jens Andersen Brock af Clausholm, hvis søn Jens han havde ihjelslået. De nærmere omstændigheder omkring drabet kendes ikke, muligvis var sønnen ikke helt sagesløs, og sagen synes ikke at have gjort noget skår i hans offentlige anseelse. Imidlertid måtte han sone drabet bl.a. med evige messer for den døde (sikkert en indbringende forretning for den katolske kirke) og knæfald for hans frænder. I det skriftlige forlig, han måtte indgå hedder det bl.a.: Item en evig messe udi Sorte Brødre Kirke udi Aarhus, som fornævnede Jens Jensens lejersted er, Item skal jeg og lade hannem begaa (begrave) det fejrste og bedste som jeg kan, og skal der bydes begge vores Venner til. Item 30 fattige Folk skal jeg klæde samme Dag, og de skulle holde 30 Blus i denne samme Begengelse. Item skal jeg gøre en Mand til Rom og én til Jerusalem, en til S. Karine og en til S. Jacob, én til Vilsnack, én til Aken. Forliget blev sluttet i Helsingborg i dronning Margrethes nærværelse og er vistnok blevet fuldbyrdet til punkt og prikke.

På hans gravsten på franciskanernes kirkegård i Viborg omtales han som Johannes, idet Jens og Johannes nok betragtedes som samme navn. På gravstenen står der: Anno domini 1442 die 18. Febr. Mortuus est Johannes Nicolai de Avendesberg miles et uxor Helena filia domini Petri Munk militis. Orate pro eis. Betegnelserne miles og militis dækker over Væbner, der er en adelig betegnelse, men ikke svarer til Ridder. Gravstenen blev i øvrigt kendt under reformationen, idet Hans Tavsen og Thøger Løvenbalk, da det forbødes dem at prædike i kirken, stående på denne, forkyndte Guds ord for den forsamlede skare. Det gik ikke helt stille af. Da den katolske biskop Jørgen Friis kunne mærke, at han vel kunne forbyde kongens kapellan kirke og prædikestol, men ikke forhindre ham i at prædike, besluttede han sig til at benytte sig af ryttere og stridsknægte. Medens Tausen således en dag prædikede på Gråbrødrekirkegård, sendte bispen sin hofmester Paulus Stygge ( Stigotus) med sine folk for at gribe ham; denne befalede han nu at holde op med sin prædiken og komme til bispen, hvorpå han svarede: "Jeg er forhindret ved et Ærinde for en større Herre; når det er udført, er jeg til tjeneste". Hofmesteren med sin væbnede skare ville derpå bruge magten, men borgerne var rede til at forsvare deres prædikant, og, da nogle af den havde hentet sig våben i de nærmeste huse, og hustruerne havde bragt andre deres værge, fandt de bispelige det rådeligt at forføje sig i en skynding bort.